Indbrud

Ældre mand overrasket, da kvinde luskede rundt i hans hjem midt på dagen

En ældre mand blev torsdag overrasket af en kvinde på sin bopæl i Sæby

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Opdateret 26. marts 2024 kl. 13:57

En ældre mand, der har bopæl på Parallelvej i Sæby, fik sig noget af en overraskelse torsdag middag.

I entreen til hans hus stod pludselig en kvinde omkring klokken 12.

Da hun blev taget på fersk gerning, spurgte kvinden, om den ældre mand kunne veksle 50 kroner.

Spørgsmålet forvirrede manden, og efterfølgende forsvandt kvinden fra bopælen.

Den ældre mand kunne se, at flere skuffer i hans hus var blevet gennemrodet, og derfor kontaktede han politiet om fredagen.

Der var dog ingen genstande, der var forsvundet fra hans bopæl.

Den ældre mand gav følgende beskrivelse af kvinden:

Signalement af kvinden

Kvinde på cirka 25 år

Mellem 165 og 175 centimeter høj

Iført en lys overfrakke

Udenlandsk af udseende

Hvis du har set noget mistænkeligt i området på det pågældende tidspunkt, skal du kontakte politiet.

Gå til relaterede emner

Forsiden