Krimi

Advarselsklokker er igen stjålet fra jyske jernbaneoverkørsler

Fire steder er der stjålet jernbaneklokker. De er vigtige for sikkerheden, da de advarer, når tog er på vej.


Opdateret kl. 10:49

Der er stjålet fem messingklokker på en jernbanestrækning i Sønderjylland, skriver JydskeVestkysten. Der er ifølge tvSyd ikke almindelig togdrift på jernbanen. I stedet kører der til tider veterantog.

Klokkerne er vigtige for sikkerheden, da de advarer, når et tog er på vej.

Det fremgår ikke, hvornår tyverierne skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få oplysningerne bekræftet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det er alvorligt, når der stjæles jernbaneklokker.

Eksempelvis er en mand blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke fra en overkørsel, hvor en 24-årig mand mistede livet sidste sommer i Sønderjylland.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kliplev 5. juli tidligt på aftenen. Han kolliderede med et tog og mistede livet.

Den tiltalte i sagen er også anklaget for at have stjålet tre andre jernbaneklokker end den i Kliplev. Retssagen behandles ved Retten i Sønderborg med start 25. juni.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden