Krimi

Ældre ægtepar fundet døde - politiet efterforsker sagen

Der er ingen tegn på indbrud eller kamp i hus i Brøndby, hvor et ægtepar mandag blev fundet døde.

Et ældre ægtepar blev mandag fundet døde på en adresse på Pilevangen i Brøndby.

Parret blev fundet mandag eftermiddag, og siden har politiet efterforsket sagen, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Tirsdag formiddag oplyses det, at der var tale om et ægtepar. Den ene blev 69 år, og den anden blev 74 år.

Det var politiet, der fandt parret efter at have fået en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på adressen.

- Vi er fortsat i gang med at efterforske, hvad der er sket på stedet.

- Der er ingen indikationer på, at der har været indbrud i huset eller kamp, men hvad der nøjagtig er sket på stedet, er vi fortsat i gang med at afklare, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i pressemeddelelsen.

Ægteparrets pårørende er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden