Ældre cyklist er kommet alvorligt til skade i ulykke i Vejen
En cyklist blev mandag morgen påkørt af en personbil i et kryds i Vejen. Hans pårørende er underrettet.
En ældre cyklist er kvæstet, efter han tidligt mandag morgen var involveret i en færdselsulykke i krydset mellem Møgelmosevej og Kongevej i Rødding, der er en del af Vejen Kommune.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen til JydskeVestkysten.
Cyklisten blev ifølge mediet påkørt af en personbil. De to parter kørte sammen i forbindelse med en vigepligtforseelse.
- Personen trækker vejret, men er ikke ved bevidsthed, fortalte vagtchefen til JydskeVestkysten mandag morgen omkring klokken seks.
Mandens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.