Ældre dame overfaldet på gaden: To drenge pågrebet
Politiet efterforsker sag om et røverilignende overfald mandag ved middagstid
Mandag omkring kl. 12 kom en 82-årig kvinde gående med sin rollator ved Jernbanegade/Asylgade i Thisted.
Her blev hun først skubbet omkuld og dernæst frarøvet sin rollator, hvori hun transporterede en taske med penge og personlige papirer.
Lokalpolitiet i Thisted har gennem efterforskning fundet frem til to drenge, der er anholdt og sigtet i sagen.
Der er tale om en 16-årig dreng fra Thisted og en 15-årig dreng fra Bedsted.
- Sagen er ikke færdigefterforsket endnu. Vi er tilfredse med, at vi har pågrebet og sigtet to personer, men der er mere arbejde for os i form af afhøringer og tekniske spor, som skal følges til dørs, oplyser politikommissær Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.