Ældre mand er død i drukneulykke i Vejle
En mand faldt søndag og er død efter en drukneulykke i sin have, oplyser politiet.
En ældre mand er død, efter at han er faldet i et havebassin i sin have i Vejle, i en ulykke søndag eftermiddag.
Det oplyser John Skjødt, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
Den ældre mands pårørende er underrettet.
Vejle Amts Folkeblad skrev tidligere søndag eftermiddag, at politiet og beredskabet var rykket ud til en mulig drukneulykke i det østlige Vejle.
Vagtchefen oplyste til lokalmediet, at politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 15.13.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.