Krimi

Affaldsbrand i Randers er slukket efter knap en uge

Siden fredag har der været ild i affaldsbunker på et affaldsanlæg i Randers. Slukningsarbejde er nu ovre.

Efter seks dage er branden på et affaldsanlæg på Hadstenvej i Randers SV blevet slukket.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet skriver, at slukningsarbejdet, der har været i gang siden fredag, nu er afsluttet.

Branden brød ud i flere affaldsbunker på affalds- og genbrugssorteringsanlægget på Hadstenvej.

Østjyllands Politi har løbende advaret borgerne om røgen fra branden og anbefalet, at man holder sig ude af den.

Mandag kunne Thomas Reinholdt Jørgensen, der er operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, fortælle til Randers Amtsavis, at man arbejdede på at håndtere den brændende masse.

Det skete ved, at de ansatte kører det brændende affald ind i en stor knusermaskine, der undervejs vædede det med vand.

Brandfolkene havde også oversprøjtet det brændende affald, skrev Randers Amtsavis.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden