ild

Afskudt fyrværkeri brænder hus ned til grunden i Skagen

En husejer er blevet tjekket for røgforgiftning, efter at afskudt fyrværkeri antændte brand i boligen.

En bunke afskudt fyrværkeri satte nytårsnat ild til et hus på Middelbanke i Skagen. Huset er brændt ned til grunden, men ingen er kommet til skade.

Det fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi lørdag morgen.

- Familien havde skudt nytåret ind. Da de var færdige, ryddede de op efter deres batterier og samlede dem i en bunke i carporten.

- Efter godt en time opstod der brand i det afskudte fyrværkeri, fordi der nok har været gløder.

- Det fik fat i træet i carporten og siden huset, og det ender med, at hele huset brænder ned, siger vagtchefen.

Familien nåede ud af huset i tide. Ejeren af huset blev tjekket kort af en ambulance for tegn på røgforgiftning.

Branden tikkede ind hos alarmcentralen klokken 01.17, og fire timer efter er slukningsarbejdet stadig i gang, siger vagtchefen.

Branden er dog så meget under kontrol lørdag morgen, at den ikke skaber store gener for beboere i området.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden