Bilist forulykker i Otterup på Fyn og er i kritisk tilstand
Brandvæsen, politi og ambulance hastede til en soloulykke i Otterup. En person er i kritisk tilstand.
Opdateret kl. 06:36
Slettensvej i Otterup på Fyn er igen åben for trafik efter en alvorlig soloulykke tidligere på morgenen.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter kort før klokken 06.30.
Kort efter klokken 05.00 oplyste politiets vagtchef, at personen, som var involveret i ulykken, er i kritisk tilstand.
Politiet var til stede, og det samme var brandvæsnet og ambulancereddere.
Ulykken betød, at vejen var kortvarigt spærret i begge retninger omkring ulykkesstedet, der ifølge politiet skete ud for Slettensvej 665.
Politiet opfordrede bilister til at finde alternative ruter.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.