Cyklist i 60'erne er død i ulykke med bus i København
Politi og beredskab rykkede torsdag eftermiddag ud til en alvorlig trafikulykke. En cyklist blev ramt af bus.
Opdateret kl. 21:55
Københavns Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til en alvorlig trafikulykke ved Nørre Allé i København.
En mand i 60'erne på cykel var blevet påkørt af en bus.
Manden er afgået ved døden, oplyser vagtchef i Københavns Politi Anette Ostenfeldt torsdag aften til TV 2. De pårørende er underrettet.
Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 16.49, oplyste Københavns Politi torsdag eftermiddag.
Nørre Allé blev spærret omkring Universitetsparken, imens politiet arbejdede på stedet.
Færdselsulykken gav umiddelbart efter en del kø. Men kort før klokken 19 var politiet og beredskabets arbejde på stedet afsluttet. Det skriver P4 Trafik.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.