Alvorlig trafikulykke spærrer vej syd for Aalborg
Politiet er talstærkt til stede efter ulykke i udkanten af Svenstrup syd for Aalborg. Trafikken omdirigeres.
Opdateret kl. 14:18
En alvorlig trafikulykke har tirsdag eftermiddag fået politiet til at spærre Hobrovej i sydgående retning i udkanten af Svenstrup nær Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi på X.
Der er endnu ingen konkrete oplysninger om ulykken og eventuelt tilskadekomne, men ifølge politiet er der tale om en alvorlig ulykke.
Politiet er talstærkt til stede ved ulykkesstedet, og trafikken ledes af Hobrovej via Godthåbsvej i Svenstrup.
Svenstrup ligger cirka to kilometer syd for Aalborg-bydelen Skalborg.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.