Amok med golfkølle: Bil udsat for hærværk
En eller flere biler har været udsat for hærværk, formentlig forøvet med en golfkølle
Opdateret kl. 15:18
Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget et antal henvendelser om hærværk i området Munkegade/Klingenbergsgade i Nykøbing.
Politikommissær Henrik Jensen fortæller, at der endnu ikke er overblik over, om der er tale om én eller flere biler, der har været parkeret i området, som har været udsat for hærværket.
- Det er muligvis udøvet med en golfkølle. Det er vi i gang med at se nærmere på, siger Henrik Jensen.
Lokalpolitiet i Thisted har også modtaget en anmeldelse om hærværk mod en bil i Thisted.
Anmeldelsen er indgået til politiet kl. 13.54 lørdag eftermiddag, og den lyder på, at en bil har fået ridset venstre fordør, formentlig med en nøgle.
Politiet har dog ikke umiddelbart spor at gå efter i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.