Anklager kræver over 12 års fængsel for terrorforsøg med bombe

En kvinde, der er kendt skyldig i terrorfinansiering, kræves idømt fem års fængsel. Alle nægter sig skyldige.

De tre tiltalte står til årelange straffe for terrorforsøg og -finansiering. De har i Københavns Byret alle nægtet sig skyldige. (Arkivfoto). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

De tre tiltalte står til årelange straffe for terrorforsøg og -finansiering. De har i Københavns Byret alle nægtet sig skyldige. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

De planlagde at begå terror med en eller flere bomber, og de udbrændt en bus. Og det skal ifølge anklagemyndigheden koste 12,5 års fængsel til hver af de to mænd på 23 og 24 år.

Det fremfører anklager Anders Larsson tirsdag aften i Københavns Byret.

Han mener, at intentionen om at begå terror i Danmark eller udlandet skal straffes med fængsel i 12 år, mens det resterende halve år skyldes, at de to unge mænd natten til den 18. marts 2019 satte ild til en bus på Amager Strandvej i København, som udbrændte.

Det førte til skader for over en halv million kroner.

Mændene blev i marts kendt skyldige i den grove anklage om at ville begå terror. Ifølge Anders Larsson bør nævningetinget ikke se med milde øjne på, at der aldrig blev udført noget angreb.

- Det skyldes kun, at politiet greb ind, og det skal de ikke belønnes for med en lavere straf.

Men sådan ser Jane Ranum, der er forsvarer for den 23-årige, slet ikke på sagen. Hun mener, at der bør skeles til, at der hverken var konkrete planer eller et planlagt gerningssted.

- Vi er klart på et indledende stadie, siger hun og påstår i stedet, at straffen bør ende på mellem seks og otte års fængsel.

Den tredje tiltalte i sagen, en kvinde på 40 år, blev for to måneder siden frifundet for anklagen om at ville begå terror i forening med mændene.

Hun er derimod kendt skyldig i terrorfinansiering og hjælp til personer tilknyttet Islamisk Stat (IS). Det bør ifølge anklageren føre til en dom på fem års fængsel.

Foruden fængselsstraf ønsker anklageren to af de tre tiltalte frakendt dansk indfødsret og udvist af Danmark. De skal have forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

Den ene mand, der er 23 år, har ifølge anklagemyndigheden også afghansk statsborgerskab, da han er født af afghanske forældre, og at faren ikke har frasagt sig sit afghanske statsborgerskab.

Kvinden har også et udenlandsk statsborgerskab, mener anklageren. Hendes far er fra Algeriet, og ifølge algeriske regler får børn født af algeriske statsborgere automatisk statsborgerskab. Derfor mener anklageren, at kvinden kan udvises, når hun ikke aktivt har frasagt sig statsborgerskab.

- Det sker ved offentligt dekret og skal publiceres i det, der svarer til Algeriets Lovtidende. Når det ikke er tilfældet, mener jeg, at man sagtens kan lægge til grund, at hun er algerisk statsborger, siger Anders Larsson.

Det afviser advokat Jesper Storm Thygesen, der er kvindens forsvarer. Hun har aldrig haft andet end dansk statsborgerskab og regner sig selv for at være dansk, lyder det.

Også Jane Ranum afviser, at hendes klient har dobbelt statsborgerskab og siger derfor, at han bør frifindes for at få frataget sit danske statsborgerskab.

- I kan da ikke frakende ham dansk statsborgerskab, når I ikke ved, om han er afghansk statsborger, siger hun henvendt til nævningene.

Alle tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige i anklagerne mod dem.

Der er også retsmøde i sagen onsdag. Det er uvist, hvornår der ventes dom i sagen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.