Anmeldelse om overgreb: Politiet undersøgte område af Aalborg
Nordjyllands Politi foretog undersøgelser i Aalborg Midtby hele lørdagen
Opdateret kl. 19:06
AALBORG: Lørdag kunne man observere adskillige politifolk, biler og hundepatruljer i området ved Poul Paghs Gade i Aalborg.
Årsagen var, at Nordjyllands Politi lørdag morgen modtog en anmeldelse om en mulig sædelighedsforbrydelse.
Det bekræfter vagtchef Jesper Sørensen.
- Vi modtog en anmeldelse kl. 06.59. Efterforskningen undersøger nærmere, hvad der er sket, så vi er stadig på et stadie, hvor vi er ved at klarlægge det.
- Der har været patruljer, teknikere og gruppe 1-hunde med til at undersøge stedet, siger vagtchefen.
Gruppe 1-hunde er de bedste hunde, politiet har til rådighed.
Der blev desuden foretaget afhøringer i forbindelse med anmeldelsen. Jesper Sørensen fortæller, at der ikke er anholdte i sagen - men at der er altså en forurettet, som har foretaget en anmeldelse. Der skal desuden foretages yderligere afhøringer og undersøgelser.
Politiet har ikke på nuværende tidspunkt yderligere informationer i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.