Narkokriminalitet

Belgisk lastvogn kom med 68 kilo amfetamin

Stor portion narkotika skiftede hænder ved en Netto-butik i Strøby Egede ved Køge, mener politiet.

I et lukket grundlovsforhør i Københavns Byret er en 41-årig mand tirsdag blevet varetægtsfængslet i en stor sag om amfetamin og kokain. (Arkivfoto).
I et lukket grundlovsforhør i Københavns Byret er en 41-årig mand tirsdag blevet varetægtsfængslet i en stor sag om amfetamin og kokain. (Arkivfoto). Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En stor portion hård narkotika var med i lastrummet, da en hvid belgisk lastvogn i sommeren 2020 trillede ind i Danmark.

Det mener politiet, der har anholdt og sigtet en 41-årig mand for at have modtaget 68 kilo amfetamin fra lastvognen.

Den anholdte er tirsdag af en dommer i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 23 dage. Inden dørene blev lukket til retsmødet, kom det frem, at manden nægter sig skyldig.

Ifølge politiet beskyldes han for at have overleveret en stor del af narkoen til en anden person. Om morgenen 7. juni 2020 skiftede 20 kilo amfetamin hænder ved en Netto-butik i Strøby Egede syd for Køge, mener politiet.

I sigtelsen indgår også, at manden nogle dage senere ved Valby Vandkulturhus skal have modtaget et kilo kokain.

Flere andre personer er sigtet i sagen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden