Beredskab: Brand i elbil er svær at slukke
Frederikssundsvej i København er helt spærret for trafik på grund af indsats ved en Tesla.
En stærkt befærdet gade i København, Frederikssundsvej, er spærret mandag eftermiddag på grund af en brand i en elbil.
Branden i batteriet kan være vanskelig at slukke, fordi batteriet genererer mere varme, end det kan nå at komme af med.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab i et opslag på det sociale medie X.
Problemet er opstået i en Tesla. Den skal nedsænkes i en container fyldt med vand, oplyser beredskabets operationschef til eb.dk.
Meldingen om røg fra bilen ud for Frederikssundsvej 6 indløb lidt efter klokken 16.30.
Indsatsen vurderes til at stå på i en time eller to.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.