ild

Kraftig brand i bus var skyld i større udrykning i København

Ingen kom til skade i kraftig brand i bus i København. Branden er nu slukket, men trafik påvirkes lidt endnu.


Opdateret kl. 07:52

Hovedstadens Beredskab foretog mandag morgen "en større brandudrykning" i København.

Der var gået ild i en bus, skrev myndigheden på Twitter og varslede trafikale problemer "det næste stykke tid" nær Nordre Fasanvej og Godthåbsvej.

Kort efter den første korte opdatering lyder det dog, at situationen er under kontrol.

- Den kraftige busbrand er nu slukket, og vi har forhindret brandspredning til den ejendom, bussen holder foran, skriver Hovedstadens Beredskab kort ført klokken 07.30 på Twitter.

- Ingen er kommet til skade, og vi forventer af være på stedet en times tid endnu, lyder det videre.

På sociale medier meldte en bruger om røgudvikling i området og delte et billede af kraftig sort røg.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden