Betjente trak pistol under aktion i hotel

Flere vidner så voldsom episode i Clarion Hotel ved Københavns Lufthavn tirsdag.

Politifolk trak pistolerne og brugte også hund under et forsøg på at anholde en mand i et hotel ved Københavns Lufthavn ved middagstid tirsdag.

Det oplyser politiets vagtchef.

Forløbet begyndte på taxiholdepladsen ved Clarion Hotel lidt før klokken 12.

Her optrådte manden på en måde, som fik en betjent til at bruge sin peberspray.

Dette fik dog ikke manden til at stoppe op. I stedet flygtede han ind i hotellets restaurant. Her stod han med kniv i hånden og havde også fat i glas, oplyser politiet.

Episoden førte til, at flere patruljer blev sat ind på opgaven, oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen i Københavns Politi.

Fra et hjørne i restauranten truede manden politiet, men han truede ikke ansatte og gæster på hotellet.

Ingen personer skal være kommet noget til i forbindelse med anholdelsesaktionen, lyder det fra vagtchefen.

Den anholdte er en mand på 29 år. Natten til tirsdag optrådte på han særpræget facon inde i en af lufthavnens terminaler.

- Han var meget generende og udadreagerende, siger han vagtchefen om den tidligere episode.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden