Politi

Bilist rammer to fodgængere i København

En mandlig bilist er anholdt efter et uheld ved Københavns Hovedbanegård. Ingen er kommet alvorligt til skade.


Opdateret kl. 21:59

Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i København er fredag aften afspærret, efter at en bil har ramt to fodgængere.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.

- Den ene fodgænger og føreren af bilen skal en tur på skadestuen, fortæller vagtchefen ved Københavns Politi Jess Voldager.

Han kan ikke sige, hvordan ulykken skete.

- Det må de tekniske undersøgelser og afhøringer af vidner vise, siger han.

Kort før klokken 22.00 skriver Københavns Politi på Twitter, at den mandlige fører af bilen er anholdt.

I forbindelse med uheldet er Bernstorffsgade afspærret mellem Tietgensgade og Vesterbrogade. Det vil den ifølge politiet være "indtil videre".

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden