Blev truet på livet i ventesal
En 35-årig mand blev anholdt søndag formiddag
FREDERIKSHAVN: Nordjyllands Politi rykkede søndag formiddag ud til ventelokalet på Havnepladsen i Frederikshavn, hvor en 31-årig mand var blevet truet på livet af en 35-årig mand med en kniv.
- Han kom ind i ventelokalet, og blev truet med kniv af den 35-årige mand, idet han passerede ham, fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Vagtchefen oplyser, at den 35-årige, som virkede voldsomt påvirket, hurtigt blev anholdt, efter han blev spottet og identificeret på baggrund af det signalement, der var på ham.
- Umiddelbart forventer vi, at han fremstilles mandag i grundlovsforhør, siger Jesper Sørensen.
Både den 31-årige og den 35-årige er fra lokalområdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.