Krimi

Brandbil stjålet under indsats på havnen i Nuuk

Efter at have kørt væk i udrykningskøretøjet blev personen pågrebet til fods og sidder i politiets varetægt.

Føreren af det stjålne køretøj kørte hurtigt væk fra midtbyen i Nuuk. Derfor eftersatte politiet personen, der under seancen udgjorde en fare for trafikken, idet han blandt andet påkørte en anden bil og et skur. (Arkivfoto).
Føreren af det stjålne køretøj kørte hurtigt væk fra midtbyen i Nuuk. Derfor eftersatte politiet personen, der under seancen udgjorde en fare for trafikken, idet han blandt andet påkørte en anden bil og et skur. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Under en indsats på havnen i Nuuk stjal en borger et af brandvæsenets udrykningskøretøjer og kørte væk.

Derfor efterlyser Grønlands Politi vidner af tyveriet, der skete tidligere tirsdag.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Føreren af det stjålne køretøj kørte hurtigt væk fra midtbyen i Nuuk.

Politiet kørte efter personen, der under seancen, ifølge politiet, udgjorde en fare for trafikken. Undervejs påkørte tyven blandt andet en anden bil og et skur.

Det er endnu uvist, hvilket omfang skaderne på skuret og den anden bil har.

Efter at have forladt køretøjet blev personen pågrebet til fods.

Han er nu i politiets varetægt, oplyser Grønlands Politi.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden