Butikstyve amok i øl og sodavand: Slap af sted med 28 rammer
Tre butikstyve slog til mod Spar-butik, hvor de læssede bilen fuld af tyvekoster
THISTED: Fredag aften kl. 20:30 slog tre butikstyve til mod Spar på Simons Bakke i Thisted.
Fra overvågningskamera på stedet har man observeret, at tre mænd ankom til stedet i en mindre personbil. De tre gik fra bilen ind i butikkens indgangsparti, hvor de forsynede sig med flere rammer øl og sodavand.
- Udbyttet er opgjort til 28 rammer øl og sodavand. Butikken har anmeldt og indsender videoovervågningen til os, fortæller Søren Ribens fra lokalpolitiet i Thisted.
Indtil politiet har haft lejlighed til at se optagelserne igennem, er der ikke nærmere oplysninger om eller signalement af gerningsmændene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.