Civil patrulje uddelte flere sigtelser: Unge havde kokain og amfetamin med i byen
Politiets civile patrulje visiterede 12 personer over weekenden, hvoraf flere var i besiddelse af narko
NYKØBING/THISTED: Politiets civile patrulje var i weekenden på arbejde i Thisted og i Nykøbing.
Her visiterede man 12 personer, og det resulterede i tre sigtelser for narkobesiddelse.
Natten til lørdag kl. 03:05 stoppede patruljen en 19-årig kvinde på Havnegade i Nykøbing.
Kvinden, der kommer fra lokalområdet, var i besiddelse af 0,4 gram amfetamin. Hun er derfor sigtet for narkobesiddelse.
På Munkevej i Thisted ransagde patruljen et køretøj natten til søndag kl. 02:39.
Her blev fundet 0,7 gram kokain. En 26-årig mand er sigtet for besiddelse af det ulovlige stof.
Senere samme nat traf politiet en 27-årig mand på Østerbakken i Thisted kl. 04:10.
Han blev fundet i besiddelse af 0,8 gram kokain, hvilket han er sigtet for.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.