Krimi

Cyklist er i kritisk tilstand efter at have krydset hævet bro

Knippelsbro i København har været spærret i begge retninger, men er genåbnet efter uheld med en cyklist.

Knippelsbro var tilsyneladende ved at åbne, da en cyklist fortsatte kørslen. Billedet stammer ikke fra hændelsen lørdag eftermiddag. (Arkivfoto).
Knippelsbro var tilsyneladende ved at åbne, da en cyklist fortsatte kørslen. Billedet stammer ikke fra hændelsen lørdag eftermiddag. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 15:41

En cyklist er i kritisk tilstand efter at have forsøgt at køre over Knippelsbro i København, mens broklapperne var ved at blive hævet.

Det fortæller Mads Østermark, vagtchef ved Københavns Politi, lørdag eftermiddag.

- Cyklisten er i kritisk tilstand og er faldet to meter ned på den modsatte broklap. Personen er fragtet til hospitalet, siger vagtchefen.

Broen var spærret i begge retninger i knap en time, men er omkring klokken 15.30 igen åben. Det skriver P4 Trafik.

Politi og redningsmandskab har ligeledes forladt broen igen.

Knippelsbro forbinder Amager og Indre By i København.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden