Cyklist er i kritisk tilstand efter påkørsel i København
En bus har ramt en cyklist ved Søgade og Fredensbro i København. Cyklisten er på hospitalet med store skader.
Opdateret kl. 14:00
En 22-årig mandlig cyklist er torsdag omkring middag blevet ramt af en bus ved Søgade og Fredensbro i København. Det skriver Københavns Politi på Twitter.
Cyklisten er svært tilskadekommen og er bragt til behandling på hospitalet, lyder det. Over for Ritzau uddyber politikredsens vagtchef, at personen er i kritisk tilstand, hvilket betyder, at personen er i livsfare.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.54. De pårørende er underrettet.
Politiet er omkring klokken 14 færdig på ulykkesstedet, og der er igen åbent for trafik i begge retninger.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.