Politi

Cyklist mistede livet efter sammenstød med bil

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi overså cyklisten sin ubetingede vigepligt


Opdateret kl. 20:48

HANSTHOLM: Onsdag eftermiddag mistede en tysk mand livet, da han på cykel overså sin ubetingede vigepligt i krydset Kai Lindbergs Gade og Molevej i Hanstholm.

Her blev han ramt af en bil, der blev ført af en mand fra lokalområdet.

Det oplyser vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Alarmen lød kl. 14.57.

- Han kom kørende på cykel ad Molevej, og da han ville krydse Kaj Lindbergs Gade overså han sin vigepligt, fortæller vagtchefen.

Manden blev erklæret død, da akutlægen ankom til stedet.

- Nu afventer vi rapporten fra bilinspektøren, siger Ole Vanghøj.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse den omkomnes alder.

De pårørende er underrettet.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden