Cyklist mister livet i højresvingsulykke i København

Politiet undersøger en højresvingsulykke, hvor en cyklist har mistet livet tirsdag aften.

En cyklist har mistet livet i en højresvingsulykke i København tirsdag aften.

Det oplyser Henrik Svejstrup, der er vagtchef ved Københavns Politi.

- Det er sket som følge af en højresvingsulykke, der også involverer en lastbil, siger han.

Politiet fik anmeldelsen 17.42.

Det er sket ved Bernstorffsgade i centrum af København. Der er blevet spærret for trafikken ved Polititorvet og ned til Kalvebod Brygge.

Politiet er i gang med at undersøge omstændigheder ved ulykken.

- Det kan komme til at tage et stykke tid, siger Henrik Svejstrup.

Han opfordrer trafikanter til at finde en alternativ rute.

De pårørende er endnu ikke blevet underrettet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden