Cyklist påkørt af bil under cykelløb på Midtsjælland
Et cykelløb i Lejre blev neutraliseret, efter at en bil ramte en cyklist under løbets sidste omgang.
Opdateret kl. 16:25
En cyklist er torsdag eftermiddag blevet ramt af en bil på Holmegårdsvej i midtsjællandske Lejre i forbindelse med et cykelløb.
Det fortæller Henrik Olesen, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Cyklisten har formentlig brækket kravebenet, lyder det.
Det pågældende cykelløb arrangeres af Politiets Idrætsforening.
Her fortæller formanden for cykelafdelingen, Johannes Risbjerg, at en cyklist bagest i feltet blev ramt på sidste omgang.
Der blev tilkaldt en ambulance og samaritter, og det blev besluttet at neutralisere løbet, lyder det videre.
Bilisten er ikke umiddelbart blevet anholdt i forbindelse med uheldet.
Ifølge en informationsfolder om løbet er der tale om et såkaldt kategori III-løb. Det betyder, at almindelig trafik kunne forekomme på ruten.
Der har været også været officials til stede i forbindelse med afviklingen af løbet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.