død og døende

Dansker fundet dræbt i Egypten havde boet mange år i landet

Familien til en dræbt kvinde fundet i et hjem nær Kairo fik den triste besked nytårsdag, oplyser søn til avis.

Det var en 52-årig kvinde og dansk statsborger, der blev fundet død i en lejlighed i Sheikh Zayed City, der ligger vest for den egyptiske hovedstad, Kairo.

Det oplyser den afdøde kvindes familie til Ekstra Bladet.

Tirsdag skrev flere medier på baggrund af oplysninger fra mediet Egypt Independent, at en dansk kvinde i 30'erne var blevet dræbt. Men det er ikke korrekt, siger kvindens søn til avisen.

Han ønsker ikke at få sit navn frem, men fortæller, at den 52-årige kvinde havde boet i Egypten siden 2004.

Ifølge familiens oplysninger blev den 52-årige fundet død den 30. december, og at familien fik besked om dødsfaldet den 1. januar.

Udenrigsministeriet har bekræftet, at en dansk statsborger er blevet fundet dræbt. Det var også ansatte fra ministeriet, som gav familien den triste nyhed om kvindens død, oplyser sønnen.

- De mødte personligt op hjemme hos os, og de har været meget professionelle, siger sønnen til Ekstra Bladet og tilføjer, at de nu afventer nye oplysninger fra myndighederne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden