Politi

Diskussion endte med livsfarlige knivstik i Silkeborg

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 42-årig mand, som ifølge politiet stak en mand adskillige gange.

Midt- og Vestjyllands Politi rykkede natten til fredag ud til en adresse i Silkeborg, hvor en 36-årig mand var blevet stukket flere gange med en kniv. En 42-årig mand er anholdt. (Arkivfoto).
Midt- og Vestjyllands Politi rykkede natten til fredag ud til en adresse i Silkeborg, hvor en 36-årig mand var blevet stukket flere gange med en kniv. En 42-årig mand er anholdt. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 36-årig mand blev natten til fredag stukket med kniv efter en diskussion med en anden mand på en adresse i Silkeborg.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Hansen oplyser til TV Midtvest, at manden stak offeret adskillige gange i brystet og maven.

Offeret blev kørt på hospitalet. Han har ifølge vagtchefen formentlig været i livsfare på et tidspunkt, men er nu stabil.

Det er en 42-årig mand, som ifølge politiet stak den 36-årige. De var begge på adressen i Silkeborg, da politiet kom frem klokken 02.30 natten til fredag.

Ifølge TV Midtvest skal den 42-årige afhøres i løbet af fredag morgen. Det ventes, at han senere fredag vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden