Bandekonflikt i Aalborg

Disse to mænd efterlyses i sag om banderelateret drabsforsøg

To mænd, som politiet mener at være en del af det voldsomme drabsforsøg i maj, bliver nu efterlyst af politiet med navn og billede

Wafik Ali Snounou og Mohamad Abdalkadar Ahmad efterlyses i forbindelse med drabsforsøg på motorvej
Wafik Ali Snounou og Mohamad Abdalkadar Ahmad efterlyses i forbindelse med drabsforsøg på motorvej Foto Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi efterlyser nu to mænd med navn og billede. Mændene mistænkes for at være den del af det banderelaterede drabsforsøg på motorvejen ved Nørresundby i maj.

Her blev en 29-årig mand først kørt af motorvejen og derefter stukket 17 gange. Han fik hjertestop og var i overhængende livsfare.

De to efterlyste er:

Wafik Ali Snounou, 32 år 

32-årig Wafik Ali Snounou efterlyses i sag om drabsforsøg på motorvej. Foto: Nordjyllands Politi

Mohamad Abdalkadar Ahmad, 22 år

22-årig Mohamad Abdalkadar Ahmad efterlyses i sagen om drabsforsøg på motorvej Foto: Nordjyllands Politi

Forsøgte at få fængsel in absentia

Anklagemyndigheden forsøgte torsdag at få de to efterlyste mænd varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede - i et grundlovsforhør.

De afviste dommeren.

En 27-årig mand, der blev anholdt onsdag, blev dog varetægtsfængslet ved onsdagens grundlovsforhør som den tredje i sagen. 

I forvejen sidder en 19-årig og en 24-årig fængslet for drabsforsøget.

Opfordring: Meld jer selv!

- Det er vores opfattelse, at disse to mænd har været en del af drabsforsøget, og da det endnu ikke er lykkedes for os at lokalisere dem, så tager vi nu dette skridt og efterlyser dem i offentligheden, siger politiinspektør Sune Myrup.

Han opfordrer samtidig de to efterlyste til at melde sig selv til nærmeste politi.

Har man oplysninger vedrørende de to eftersøgte mænd, skal man ringe til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Nordjyllands Politi oplyser, at sagen har relation til den verserende bandekonflikt i Aalborg, og at man ikke udelukker, at der kan ske flere anholdelser i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden