Dømt for landsforræderi sætter punktum for sin sag

Dommen faldt ved Københavns Byret, og den kommer ikke videre i retssystemet.

Hverken anklagemyndigheden eller han har valgt at anke dommen på 14 års fængsel.

- Jacob har besluttet at modtage dommen, uanset både han og jeg synes, at straffen ligger i den høje ende, skriver hans forsvarer, advokat Mette Grith Stage, i en sms onsdag og uddyber:

- Baggrunden, for at min klient modtager, er, at han simpelthen ikke orker at være varetægtsfængslet længere - og der kan jo gå en rum tid, inden ankesagen kommer for. Nu vil han bare gerne i gang med at afsone sin straf og videre i systemet og med sit liv.

Når man er varetægtsfængslet i en af landets arrester, lever man under en høj grad af kontrol. Telefonsamtaler er kun muligt i særlige tilfælde, og der gives sjældent tilladelse til udgang.

Efter en dom sendes man videre til at afsone i et fængsel. Her kan man få lov at arbejde, uddanne sig og have mere kontakt til familie og venner, mens man forbereder sig på livet efter løsladelsen.

Jacob El-Ali, der er vokset op i Ishøj, har aflagt fuld tilståelse i sagen. Fra 2013 og frem til 2017 var han aktiv i Syrien på den helt forkerte side af lovens streger, erkendte han.

Han begik landsforræderi, deltog i kampe for Islamisk Stat og forsøgte at hverve en anden mand fra Ishøj, pizzabageren Enes Ciftci, der siden blev stillet for retten og idømt fængsel i seks år.

Desuden viste El-Ali på Facebook billeder, hvor han poserede foran afhuggede hoveder, hvilket var en billigelse af terror. Her var han iført en skrårem med teksten "Islamisk Stat i Irak og Levanten".

Egentlig stod den 33-årige til en dom med fængsel på livstid, men der var flere grunde til at give en rabat i straffen. Anklagemyndigheden gik efter fængsel i 16 år, mens Mette Grith Stage opfordrede til en straf på mellem otte og ti år.

Hun slog på, at Jacob El-Ali led af vrangforestillinger, da han tog afsted til Syrien. Desuden har han angret.

Ved afgørelsen om de 14 år lagde dommeren vægt på, at Jacob El-Ali ikke deltog i direkte kamphandlinger mod danske soldater. Det talte også i formildende retning, at han både tilstod og fortalte om forhold, som politiet ikke i forvejen kendte til.

I november indledes en nævningesag mod en anden mand, der er tiltalt for samme type forbrydelse. Bestemmelsen i straffeloven, paragraf 101, blev indført i 2015.

/ritzau/