Dommer: Spionchef skal blive bag tremmer
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste sendes tilbage til sin celle i et arresthus.
En dommer i Københavns Byret har mandag besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af Lars Findsen frem til 4. februar.
Dermed sendes han tilbage til en celle i et arresthus, hvor han har været frihedsberøvet i godt en måned.
Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste er sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger. Han nægter sig skyldig.
Retsmødet i byretten foregik bag lukkede døre og sluttede mandag klokken 18.
Lars Findsen blev oprindelig anholdt 8. december om formiddagen. Dagen efter blev han varetægtsfængslet. Retten finder, at der er en begrundet mistanke.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.