Hastværket har fået kritik fra Den Danske Dommerforening.

Forsøget med ordningen skal foregå i tre politikredse.

I alt 15 personer, der har fået forbud mod at nærme sig en bestemt persons adresse, skal bære fodlænke. Hvis de træder ind i en forbudszone, går der en alarm.

Loven blev vedtaget 3. april af et bredt flertal i Folketinget.

Den 26. juni udsendte Justitsministeriet en bekendtgørelse om detaljerne i ordningen.

Den skulle træde i kraft 1. juli, og netop samme dag skrev ministeriet til en stribe myndigheder og organisationer og bad om deres eventuelle kommentarer til bekendtgørelsens udformning.

Det vil sige, at ministeriet ikke fandt det nødvendigt at afvente eventuelle forslag og kommentarer.

I en mail til ministeriet om processen har dommerne påpeget "det uhensigtsmæssige i, at bekendtgørelsen er trådt i kraft sideløbende med, at den er sendt i høring - både fordi GPS-overvågning udgør en ganske indgribende foranstaltning, og fordi der er tale om en forsøgsordning."

Men det hastede meget, hedder det i en udtalelse fra Justitsministeriet til Ritzau.

Ikke mindst i lyset "af den seneste tids tragiske kvindedrab" har det været vigtigt, "at forsøgningsordningen med brug af omvendt fodlænke kunne træde i kraft så hurtigt som muligt", lyder det.

Normalt bestræber ministeriet sig på først at lade bekendtgørelser træde i kraft, når høringsperioden er afsluttet, men nogle gange taler omstændighederne for, at man handler hurtigt.

Justitsministeriet skriver også, at bekendtgørelsen vil blive revideret, hvis bemærkninger fra høringsparterne giver anledning til det.

Forsøget i de tre politikredse sker efter inspiration fra Norge, hvor man i mange år har haft omvendt fodlænke for at beskytte truede personer.

Siden 2013 har de norske domstole haft mulighed for at bestemme, at en person med kontaktforbud udsættes for overvågning med hjælp af fodlænken.

/ritzau/