Dommere skal gruble i syv uger over syrienbørns skæbne

Det gjorde advokat Rass Holdgaard fra Kammeradvokaten klart torsdag i Københavns Byret.

Her forsøger foreningen Repatriate The Children Denmark på vegne af børnene at få retten til at tvinge myndighederne til at evakuere de tre børn sammen med deres mødre, ligesom man har gjort det med 14 andre børn.

- Hvis retten skal komme frem til at give sagsøgerne medhold, så kræver det en betydelig grad af judiciel aktivisme og juridisk kreativitet, lød det afslutningsvis fra Rass Holdgaard, inden retten optog sagen til dom.

Den afsiges den 16. december, og for nogle af tilhørere, som efter alt at dømme var på børnenes side, er det om lang tid.

- De børn når jo at blive teenagere, inden de får lov at komme hertil, udbrød en kvinde, efter at de tre dommere havde forladt retslokalet.

Når myndighederne ikke vil evakuere både børn og mødre, skyldes det, at mødrene har fået frataget deres danske statsborgerskab. Det er sket, fordi de anses som at være til skade for vitale samfundsinteresser, i og med at de tilbage i 2014 forlod Danmark og rejste til Syrien, hvor de blev gift med krigere fra Islamisk Stat.

Advokat Rass Holdgaard brugte torsdag på at tage til genmæle over for den procedure, som børnenes advokat, Knud Foldschack, aflagde over for retten onsdag.

Og som ordvalget i Holdgaards udgangsbøn, der er citeret ovenfor, indikerer, så er det en sag, som mere handler om benhård jura, end om, hvorvidt det er rimeligt, at de tre drenge på tre, fem og seks år skal sidde i en syrisk fangelejr under kummerlige forhold og med en række af både somatiske og psykiatriske diagnoser stillet af danske læger.

Den juridiske tvist består i første omgang i, hvorvidt et tilbud om at evakuere drengene uden deres mødre, er en såkaldt forvaltningsmæssig afgørelse. Foldschack siger ja, mens Kammeradvokaten siger nej.

Den tvist er vigtig. For hvis der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, så er forvaltningslovens regler og de principper, der i øvrigt vedrører disse gældende.

Tvistens anden del består i, at det skal ses som et vilkår for afgørelsen, at mødrene skal give samtykke til at lade deres børn evakuere, men selv blive tilbage. Det har de kurdiske myndigheder, som leder Al-Roj-lejren nemlig forlangt.

Ifølge Foldschack er det vilkår af en række grunde, og på grund af de regler, som i øvrigt gælder for forvaltningsmæssige afgørelser, ugyldigt. Derfor må det bortfalde, og børnene skal evakueres sammen med mødrene.

Det er i øvrigt også, hvad en stribe læger har anbefalet, men fra politisk hold har man stillet sig på bagbenene.

Rass Holdgaard indledte sin procedure torsdag med at sige, at alle er enige om, at der er tale om en utrolige vanskelig sag.

- Den rejser en masse spørgsmål både lægefagligt, politisk og måske også moralsk, sagde han.

Men Kammeradvokaten beskæftiger sig ikke med ovenstående. Det handler om jura, og om, hvorvidt ministeriet har handlet efter lovens bogstav eller ej.

Og det har man, mener Holdgaard. For tilbuddet om en evakuering er ifølge ham slet ikke en forvaltningsmæssig afgørelse. Det er, hvad der på jurasprog hedder faktisk forvaltningsvirksomhed.

Forskellen er, at en afgørelse fastslår om nogen har ret til noget - eller ikke har ret til noget - i dette tilfælde en evakuering. Det gør forvaltningsmæssig virksomhed ikke.

Og af den grund mener Rass Holdgaard, at der intet grundlag er for byretten til at bestemme, at børnene skal evakueres sammen med deres mødre.

/ritzau/