Politi

Dreng hentet af lægehelikopter efter fald i feriecenter

Der har lørdag eftermiddag været en ulykke i svømmehallen i Rønbjerg Feriecenter. Et barn er kommet til skade.

En dreng på otte år er lørdag blevet hentet af en lægehelikopter efter en faldulykke i Rønbjerg Feriecenter. (Arkivfoto).
En dreng på otte år er lørdag blevet hentet af en lægehelikopter efter en faldulykke i Rønbjerg Feriecenter. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En otteårig dreng er kommet til skade og er blevet hentet af en lægehelikopter efter et fald fra en vippe i svømmehallen i Rønbjerg Feriecenter ved Limfjorden.

Det skriver Ekstra Bladet.

Landal Greenparks, der ejer Rønbjerg Feriecenter, oplyser til mediet, at drengen formentlig faldt fra trappen op til tremetervippen.

Han faldt mellem en og halvanden meter ned og kom i den forbindelse til skade. Hans tilstand kendes ikke.

Ritzau har forsøgt at få oplysninger om ulykken hos politiet, men foreløbig uden held.

Rønbjerg Feriecenter ligger ud til Limfjorden sydvest for Løgstør.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden