Dyredrab skal ifølge naturvenner efterforskes af ny politienhed

Flere tilfælde af forgiftede rovfugle og forsvundne ulve får forening til at efterlyse bedre efterforskning.

I 2020 omkom fem havørne ved Tåsinge, efter at de var blevet forgiftet med nervegiften carbofuran. Nu vil Danmarks Naturfredningsforening have en særlig politienhed, der kan stå for efterforskning af den slags sager. <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

I 2020 omkom fem havørne ved Tåsinge, efter at de var blevet forgiftet med nervegiften carbofuran. Nu vil Danmarks Naturfredningsforening have en særlig politienhed, der kan stå for efterforskning af den slags sager. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er brug for en særlig politienhed, der kan efterforske drab på fredede dyrearter som rovfugle og ulve.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), der foreslår en ny enhed bestående af politiet og Naturstyrelsen.

- Der er nogle mennesker, som har adgang til våben eller gift og samtidig har total foragt for naturen og lovgivningen.

- Og det kan simpelthen ikke passe, at det i langt de fleste tilfælde ingen konsekvenser har, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

De senere år har der været flere sager om fredede rovfugle, der er blevet skudt eller forgiftet.

I 2020 omkom eksempelvis fem havørne ved Tåsinge, efter at de var blevet forgiftet med den ulovlige nervegift carbofuran.

Samtidig er tre ulvepar over årene forsvundet i Stråsø Plantage i Vestjylland, uden at forskerne har kunnet finde spor efter dem.

Det er kun i et enkelt tilfælde dokumenteret, at en fredet ulv er blevet skudt og dræbt. Det var i 2018 på en mark ved Ulfborg. En dengang 66-årig mand blev efterfølgende idømt 40 dages betinget fængsel.

Ifølge Maria Reumert Gjerding er det måske kun toppen af isbjerget.

- En væsentlig del af udfordringen er overhovedet at opdage det, og derfor aner vi heller ikke, hvor omfattende problemet faktisk er. De sager, vi taler om her, er jo kun dem, der helt tilfældigt er blevet opdaget.

- Et andet problem er, at det for almindeligt politi er meget svært at opspore, hvem der har forgiftet en fugl eller skudt et dyr. Alt i alt er resultatet, at mange sager ikke opdages eller opklares.

Naturfredningsforeningen foreslår, at man etablerer en efterforskningsenhed efter norsk forbillede.

Her har man ifølge foreningen med succes etableret en sådan model under navnet "Økokrim".

Der er opbakning til forslaget fra Dansk Ornitologisk Forening. Her har man siden 2008 registreret 36 sager om ulovlige giftdrab på fugle. Kun i et enkelt tilfælde er sagen blevet opklaret og gerningsmanden stillet til ansvar.

Ornitologerne oplever at støde på en mur, når de kontakter politiet, forklarer biolog Knud Flensted.

- Vi oplever tit, at når vi ringer om en sag om drab på for eksempel en fredet rovfugl, så har politiet ikke tid, eller også ved de ikke, hvad man må eller ikke må, når det gælder fredede dyr, siger han til Ritzau.

Også Danmarks Jægerforbund kan tilslutte sig DN's ønske om bedre efterforskning og højere straf for drab på fredede dyrearter.

- Jægerforbundet har længe ment, at der skal tilføres flere ressourcer til opklaringsarbejdet i forbindelse med faunakriminalitet, og at strafferammen skal udnyttes bedre, siger forbundets formand, Claus Lind Christensen, ifølge forbundets hjemmeside.

Strafferammen for at dræbe et fredet dyr er for nuværende op til to års fængsel.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.