Elektriker fik stød ved Københavns Hovedbanegård
Ifølge medie var der onsdag eftermiddag både ambulancer og politi ved banegård. Årsag var arbejdsulykke.
En elektriker fik onsdag eftermiddag stød i forbindelse med en renovering af DSB's kontor ved Københavns Hovedbanegård.
Det oplyser Martin Kajberg, som er vagtchef ved Københavns Politi, til B.T.
Vagtchefen oplyser til mediet, at den pågældende elektriker fik skader på armene og blev hentet i en ambulance. Vedkommende var ved bevidsthed.
Ulykken blev ifølge B.T. anmeldt klokken 13.11, og der var en del politi og beredskab til stede i forbindelse med sagen, lyder det.
Arbejdstilsynet skal underrettes, når der sker en arbejdsulykke.
I 2023 blev der meldt i alt 49.040 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.