retsforfølgelse

En 53-årig kvinde er sigtet for drabsforsøg på mand

Ved grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg er en kvinde sigtet for at stikke mand med kniv.

Retten på Frederiksberg.
Retten på Frederiksberg. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Københavns Politi har valgt at sigte en 53-årig kvinde for drabsforsøg.

Det skriver B.T. torsdag formiddag.

Ifølge sigtelsen skulle hun have forsøgt at dræbe en mand ved at stikke ham et ukendt antal gange i ansigtet med kniv.

Først lød det, at hun var sigtet for grov vold. Men politi har valgt at ændre den primære sigtelse til drabsforsøg.

På anmodning fra anklageren besluttede dommeren at lukke døren. Hvad der ligger til grund for politiets mistanke forbliver derfor endnu hemmeligt for offentligheden.

Knivstikkeriet skulle have sted på en adresse på Nordre Fasanvej på Frederiksberg i København. Ifølge mediet fandt det sted tirsdag aften.

Kvinden blev anholdt onsdag aften, skriver B.T.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden