Politi

23-årig mand mister livet i trafikulykke i Sorø

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er tirsdag til stede ved en trafikulykke i Sorø sammen med beredskab.


Opdateret kl. 17:56

Der er tirsdag sket en færdselsulykke i Sorø, hvor en 23-årig mand er blevet dræbt.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falster Politi på Twitter.

De pårørende er underrettet.

Politiet oplyser, at to køretøjer var involveret i ulykken, men at ingen andre personer kom til skade.

Ulykken skete på Ringstedvej ved Sorø.

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi oplyser ikke nærmere om ulykken.

Men ifølge regionalmediet sn.dk er der tale om et sammenstød mellem en personbil og en lastbil.

Ifølge mediet var vejen tidligere på eftermiddagen spærret. Politiet oplyser ikke i sit tweet kort før klokken 18, hvorvidt det stadig er tilfældet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden