Endnu en amfetamin-fangst: Adresse ransaget
Tirsdag aften ransagede politiet en adresse midt i Thisted, hvor der blev fundet amfetamin og hash
Opdateret kl. 09:41
THISTED: På baggrund af en dommerkendelse var Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag aften til stede på en adresse på Østerbakken i Thisted.
På adressen bor en 29-årig mand, og ved ransagning af hans bopæl fandt politiet frem til 100 gram amfetamin og en mindre mængde hash.
Han er nu sigtet for besiddelse af de ulovlige stoffer.
Fundet kommer, efter en 46-årig mand tirsdag fik en straksdom ved Retten i Holstebro.
Manden blev pågrebet på en ejendom ved Snedsted mandag eftermiddag, hvor han blev fundet i besiddelse af 3,1 kilo amfetamin, 1400 viagrapiller og 300 gram hash.
Den 46-årige erkendte forholdene, og han skal nu omgående i gang med at afsone fire et halvt års fængsel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.