Tømt for designermøbler og stel
Der har nu været fem indbrud i sommerhuse i Skagen den seneste uge
Opdateret kl. 12:09
Mellem mandag og tirsdag blev endnu et sommerhus i Skagen tømt for designerlamper og dyrt stel.
Denne gang gik det ud over et sommerhus på Markvej, hvor indbrudstyvene stak af sted med fire ph-lamper og et Royal Copenhagen fiskefad, fortæller politikommissær Peter Skovbak.
Det er nu det femte sommerhusindbrud i Skagene inden for den seneste uge. Ved de andre indbrud er tyvene også gået efter designermøbler - blandt andet lamper - og Royal Copenhagen stel.
Derfor mener politiet også, at indbruddene kan have en sammenhæng.