Narkohandel

Et godt tip: Politiet fandt bred vifte af stoffer hos 35-årig - fik hurtig dom

Den 35-årige mand fra Brønderslev erkendte besiddelsen og har fået en straksdom


Opdateret kl. 15:05

Det var et godt tip, Nordjyllands Politi fik, da de onsdag blev prikket på skulderen og fik fortalt, at der var narko på en adresse i Brønderslev.

For da politiet ransagede på adressen omkring klokken 16 fandt de en blanding af flere forskellige ulovlige stoffer.

Der blev fundet 512 gram amfetamin, 34 gram kokain, 20 gram MDMA, 280 gram hash og en del piller, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Det blev samtidig også en hurtig sag. For på adressen blev en 35-årig mand - der er en kending af politiet - anholdt og sigtet for straffelovens bestemmelse om besiddelse af narko med henblik på videresalg.

Han blev fremstillet i et grundlovsforhør torsdag formiddag, og her kunne han erkende besiddelsen af narkoen. 

Derfor var det muligt at behandle sagen hurtigt, og den 35-årige fik en straksdom på et år og tre måneders fængsel, oplyser Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden