EU-rapport fremhæver få dommere som udfordring for Danmark

Der er ikke nok dommere til at tage sig af mængden af sager, som vokser betydeligt, mener dommerformand.

Ifølge rapporten var antallet af verserende straffesager i byretterne i slutningen af 2021 øget med 16 procent, på trods af at der var sket et fald i antallet af nye straffesager for retterne på 11 procent. (Arkivfoto). <i>Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix</i>

Ifølge rapporten var antallet af verserende straffesager i byretterne i slutningen af 2021 øget med 16 procent, på trods af at der var sket et fald i antallet af nye straffesager for retterne på 11 procent. (Arkivfoto). Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Det lave antal af dommere i Danmark udgør en udfordring.

Sådan lyder det i en rapport fra EU-Kommissionen, som har kigget nærmere på retsstatsprincipperne i de forskellige medlemslande.

I rapporten ligger Danmark nummer et, når det gælder domstolenes uafhængighed. Men det halter med mængden af ressourcer, der bliver brugt på retssystemet, og antallet af dommere.

EU-Kommissionen peger på et alvorligt problem, mener Mikael Sjöberg, som er landsdommer og formand for Den Danske Dommerforening.

- Det er absolut en udfordring. For lige nu ser vi, at sagsbehandlingstiderne både i civile sager og straffesager vokser ganske betydeligt. Og det er simpelthen, fordi der ikke er nok mandskab til at løse opgaverne.

- Jeg synes virkelig, at EU-Kommissionen peger på et ganske alvorligt problem, siger han.

Af rapporten fremgår det, at Danmark har det laveste antal dommere per 100.000 indbyggere i EU. Danmark ligger samtidig næstlavest, når det handler om ressourcer til domstolene.

Der er i alt omkring 375 udnævnte dommere i Danmark.

Ifølge rapporten bruger Danmark 0,17 procent af bruttonationalproduktet, bnp, på retssystemet.

Det betegnes som "meget lavt". Antallet af dommere - 6,6 per 100.000 indbyggere - får samme beskrivelse og betegnes som en "langsigtet udfordring".

Mikael Sjöberg frygter, at et muligt folketingsvalg til efteråret kan forsinke en aftale om et flerårigt forlig, som det ifølge ham går langsomt fremad med at forhandle på plads.

- Jeg er bekymret for, at man bare vil forlænge finansloven. For hvis man gør det, så er man stensikker på, at så er problemet lige så stort eller måske endda større næste år, siger han.

Det er en reel bekymring, mener Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører i SF.

Hun understreger, at det er en politisk opgave at få nedbragt sagsbehandlingstiden.

- Jeg mener, at vi er et kritisk sted i forhold til vores domstole, fordi sagsbehandlingstiden bare stiger og stiger, og der er en mangel på ressourcer i systemet.

- Så er det en vigtig opgave at få løst de udfordringer, domstolene står med lige nu, siger hun.

Rapporten beskriver, ligesom Mikael Sjöberg, at sagsbehandlingstiden stiger i både straffesager og civile sager.

Ifølge rapporten var antallet af verserende straffesager i byretterne i slutningen af 2021 øget med 16 procent, på trods af at der var sket et fald i antallet af nye straffesager for retterne på 11 procent.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
AaB tager stort skridt tættere på salg
Luk