Krimi

Farlig mand får femte dom for voldtægt

Et nævningeting i Retten i Viborg har dømt 42-årig mand for voldtægt begået i sommeren 2024.


Opdateret kl. 14:59

Retten i Viborg har onsdag dømt en 42-årig mand til forvaring i stedet for fængsel. Det skyldes en vurdering af mandens farlighed.

Det er femte gang, at han dømmes for at have begået voldtægt, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.

Netop den tiltaltes fortid er den primære grund til, at et nævningeting onsdag har besluttet sig for den særlige foranstaltning, som betyder indespærring på ubestemt tid.

Almindelig fængselsstraf er ikke tilstrækkelig til at forebygge den fare, han udgør for andre.

Anklagen i den aktuelle sag drejer sig om en voldtægt, der blev begået i juni 2024 i Silkeborg Kommune. De to kendte hinanden i forvejen.

Ved dommen har retten tilkendt offeret en erstatning på 100.000 kroner.

Den 42-årige har på stedet anket dommen til Vestre Landsret.

Manden, der er udenlandsk statsborger, er samtidig blevet udvist af Danmark. Forbuddet mod indrejse gælder for bestandigt.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden