Krimi

Fastklemt person fløjet til hospital i kritisk tilstand

En person er blevet bragt til hospital i kritisk tilstand, efter at to biler kørte sammen på Djursland.

To personer er søndag formiddag kommet til skade, da to biler kørte sammen på Hemmedvej på Djursland.

En af personerne, der har været fastklemt, er blevet fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby i kritisk tilstand.

Den anden person er i stabil tilstand, oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Årsagen til uheldet er endnu ikke fastlagt, og der er blevet tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge omstændighederne.

Politiet beder trafikanter om at finde andre veje, da Hemmedvej vil være spærret "i en længere periode".

Ingen er blevet sigtet i forbindelse med ulykken, lyder det.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden