retsforfølgelse

Fem mænd anholdt for at diskriminere LGBTQ+-miljøet

Fem mænd er fredag anholdt for at sprede diskriminerende budskaber med klistermærker og løbesedler.


Opdateret kl. 14:10

Fem mænd er natten til lørdag blevet anholdt i Sønderborg midtby, fordi de satte klistermærker op og uddelte løbesedler med diskriminerende ytringer om LGBTQ+-miljøet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

Mændene er mellem 22 og 60 år. Den 60-årige bor i Aabenraa Kommune, mens de fire andre ikke er fra lokalområdet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 23.26 fredag. En patrulje anholdt de fem mænd klokken 00.44.

Det er sigtet efter den bestemmelse i straffeloven, der handler om racediskrimination. Desuden er de sigtet for hærværk.

De nægter sig alle skyldige.

Politiet vil ikke sige noget om, hvordan - og om - de fem mænd kender hinanden, fordi sagen stadig efterforskes.

Lørdag er der pride-parade i Sønderborg, hvor blandt andre personer fra LGBTQ+-miljøet vil gå i optog gennem byen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden