Bedrageri

Fik tilskud for at behandle sig selv på sin egen klinik

En 43-årig mand er dømt for at svindle sig til tilskud af Sygeforsikringen Danmark

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:12

HIMMERLAND: 22.500 kroner. Så meget fik en nu 43-årig mand i tilskud fra Sygeforsikringen Danmark for behandlinger, som han havde udført på sig selv.

Men den fidus var smartere end loven tillader, og manden er nu blev idømt en betinget dom for bedrageri.

Det oplyser anklager Morten Sønderby.

Svindelnummeret foregik i en periode fra 2014 til 2017 og gik i sin enkelthed ud på, at den 43-årige indberettede, at han havde udført fysioterapeutiske behandlinger på sig selv i sin egen klinik.

Og de påståede selvbehandlinger resulterede altså i, at Sygeforsikringen Danmark i første omgang udbetalte 22.500 kroner i tilskud.

Men sygeforsikringen kom dog senere frem til, at der var noget galt, og anmeldte derfor den 43-årige for bedrageri.

I Retten i Aalborg tilstod manden også bedrageriet og blev idømt en betinget dom på 14 dages fængsel.

Strafudmålingen, der er i den lave ende, skal ses i lyset af, at sagen er blevet gammel. Anklager Morten Sønderby forklarer, at en af forklaringerne er, at sagen blev anmeldt til en anden politikreds, og at der gik noget tid, inden den havnede i Nordjylland, hvor den hører hjemme.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden