Krimi

Fire anbragte piger blev udsat for krænkelser

Mandlig pædagogmedhjælper må ikke længere arbejde med børn og unge efter dom.

I alt fire piger, der var anbragt på et opholdssted, blev udsat for krænkelser af en voksen, som var ansat på stedet.

Det er resultatet af en dom, som er afsagt torsdag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En mandlig pædagogmedhjælper krænkede tre pigers blufærdighed og begik desuden en anden sædelighedsforbrydelse mod en fjerde.

Den dømte mand er 30 år. Han frakendes retten til at arbejde med børn og unge. Desuden straffes han med tre måneders betinget fængsel.

Opholdsstedet har adresse på Vestsjælland, oplyser politiet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden