Fire drenge sigtet for groft overfald og røveri i Aalborg
Drengene mellem 15 og 17 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger
Opdateret kl. 15:17
AALBORG: Fire drenge mellem 15 og 17 år sidder er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov vold og røveri på åben gade i Aalborg.
Det oplyser politikommissær Kenneth Rodam.
De fire teenagere er sigtet for at have overfaldet en 23-årig mand i en opgang i Aalborg Midtby 9. maj omkring klokken 23.
Her fulgte de fire drenge - der var maskerede - efter den 23-årige ind i opgangen, hvor de fire drenge slog og sparkede ham adskillige gange og stak ham i låret med en kniv i forsøget på at frarøve ham en rygsæk, fortæller Kenneth Rodam.
Overfaldet var meget kortvarigt, og de fire overfaldsmænd fik ikke rygsækken med.
Efter længere tids efterforskning er det nu lykkedes politiet at finde frem til de fire drenge, som politiet mener står bag det grove røveri. Det er blandt andet vidneafhøringer og gennemgang af videoovervågning, der har gjort det muligt for politiet at fastslå identiteten på de fire drenge.
Kenneth Rodam fortæller, at politiet nu vil se nærmere på, om de kan stå bag flere uopklarede overfald i Aalborg.
De fire drenge er blevet varetægtsfængslet på en ungdomsinstitution.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.